Foreningens navn er Halsskov Vinterbadere.
Foreningen er hjemmehørende ved Halsskov Færgehavn, Korsør, Slagelse Kommune.
Foreningens formål er dels at fremme interessen for og udviklingen af vinterbadning og saunaoplevelser. Via arrangementer knyttet til udendørs badning året rundt, at styrke sundhed, velvære og socialt samvær blandt medlemmerne. Dels at tilbyde oplevelser i relation til vinterbadning, i form af åbne events, for andre interesserede i lokalområdet.
4.1 Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er registreret. Det vil være en forening rettet til voksne på 18 år og opefter, men med tidspunkter hvor børn kan komme sammen med deres forældre.
4.2 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen. For at kunne afgive stemme eller modtage valg til bestyrelsen, på generalforsamlingen, skal ethvert medlem have betalt sit kontingent.
4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.
5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
5.2 Generalforsamlingen indkaldes via e-mail til alle medlemmer og/eller opslag på foreningens hjemmeside/Facebook-side med mindst en måneds varsel. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden samt foreningens reviderede regnskab. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af marts.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til bestyrelsen senest 14 dage før og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden senest 8 dage før.
5.4 Stemmeret i foreningen: Alle fremmødte medlemmer har stemmeret
5.5 Alle medlemmer kan vælges til bestyrelsen. Medlemmer, der ikke selv er til stede ved generalforsamlingen, kan stadig vælges, hvis de har lavet en skriftlig motivation eller en videopræsentation.
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden
5.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat af mødet.
5.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt, hvis forhold gør det umuligt at afvikle generalforsamlingen som et fysisk møde.
.
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.
.
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
Det er bestyrelsen der udarbejder og opdaterer foreningens regler, som det enkelte medlem skal holde sig orienteret om og overholde. Generalforsamlingen er øverste myndighed, hvorfor nye regler og ændringer af eksisterende regler altid kan drøftes på førstkommende generalforsamling.
7.2 Medlemmer i bestyrelsen: Bestyrelsen består af 5 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en forperson og en kasserer
7.3 Et bestyrelsesmedlem vælges for 2 år og kan genvælges.
I ulige år vælges 3 medlemmer heraf én kasserer.
I lige år vælges 2 medlemmer heraf én forperson.
7.4 Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden, indtræder 1. suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.
7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Ved aftaler, hvor det samlede beløb overstiger kr 25.000, skal hele bestyrelsen inddrages mht. flertalsbeslutninger. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.
9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
10 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
11.1 Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
11.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 24.11. 2024