Retningslinjer

R E T N I N G S L I N J E R  &  F Æ L L E S S K A B S R E G L E R



Når du er i sauna


  • Sid på et stort, tykt og tørt håndklæde i saunaen – også under fødderne – af hygiejniske grunde.
  • Tag altid bad i havet eller under bruseren, før du går i sauna.
  • Stil dine badesko i forrummet
  • Medbring kun vand i brudsikker flaske.
  • Spørg, før du hælder vand på ovnene – ét nej skal respekteres
  • Hæld kun 2 skefulde vand på hver ovn pr. gang og vend timeglasset.
    Der må først hældes mere vand på ovnene, når sandet er løbet igennem.
  • Brug kun vand fra spandene. Du må ikke bruge egne olier i saunaerne.
  • Undlad samtale under “Stillesauna”

N O R M E R  &  P R I N C I P P E R



Som medlem


  • Hos Halsskov Vinterbadere bader vi nøgne eller med badetøj; det er op til den enkelte. Vi vasker os eller går i vandet før vi går i sauna.
  • Medlemskabet er personligt og må ikke overdrages til andre.
  • Nøglekortet/nøglebrik er personligt og må ikke lånes ud.
  • Luk kun folk ind, som du ved, er medlem.
  • Rygning er ikke tilladt i foreningens lokaler eller i foreningens område.
  • Åben ild og levende lys er ikke tilladt i klubhuset.
  • Dine børn eller børnebørn under 18 år er velkomne hos Halsskov Vinterbadere sammen med dig.
  • Medlemsreglerne gælder også for børn, og deres ophold og adfærd i klubben er dit ansvar.

E T I S K E  R E T N I N G S L I N J E R



Brug af mobiler,

fotografering & PC


Reglerne for brug af mobiler, kameraer og andet elektronisk udstyr håndhæves hårdt hos Halsskov Vinterbadere – så vi alle kan føle os trygge.

  • På hele Halsskov Vinterbaderes område er det forbudt at fotografere.
    • Bestyrelsen kan ved særlige lejligheder ophæve forbuddet, f.eks. ved arrangementer, der skal øge interessen for saunakultur, sikker badning m.m.
  • Mobiltelefoner og lignende elektronisk udstyr må ikke være fremme i badeområderne.
  • Din mobil skal være på lydløs på hele Halsskov Vinterbaderes område.
  • Hvis du har brug for at tale i telefon, kan det ske på stranden eller på parkeringsarealet
  • Det er tilladt at have smartwatch på i badeområdet, men du må ikke tale i telefon via uret eller tage billeder, hvis uret kan det.

Bestyrelsen opfordrer til en kultur, hvor hele Halskov Vinterbadere – især badeområdet og saunaerne – anses som et roligt område, et sted for retræte, og derfor bør brugen af elektronisk udstyr begrænses mest muligt.

V Æ R D I E R  &  F O R V E N T N I N G E R



Adgang for hjælpere


Medlemmer, som ikke har mulighed for uden hjælp at bade eller benytte sauna på grund af sygdom eller handicap, har mulighed for at have en hjælper med, selv om denne ikke er medlem af Halsskov Vinterbadere.

Hjælperen skal overholde klubbens regler og kultur. Det er medlemmets ansvar, at hjælperen opfylder dette.


Medlemmer, som ønsker at have en hjælper med, skal fremsende en begrundet ansøgning til foreningens medlemsansvarlige.


S A M V Æ R S P R I N C I P P E R



Gæster & Børn


Du må gerne invitere op til 2 gæster med. Dette betales med 50,00 kr. pr

person  via MobilePay i henhold til opslag, eller via klubbens hjemmeside.

Betaling foretages ved ankomst. Gæster må kun komme i klubben sammen med et medlem. Oplys medlemsnummer når, der foretages betalingen. 


Børn under 18 kan ikke optages som medlemmer, men er velkomne ifølge med voksne familiemedlemmer. Der betales ikke for børn


Besøgende fra andre vinterbadeklubber, der er medlem af VID, er velkomne efter aftale og kan løse gæstebillet.

F O R E N I N G S N O R M E R



Sikkerhed


Som medlem af Halsskov Vinterbadere er du forpligtet til at rette dig efter alle henvisninger fra bestyrelsen og opslag vedr. sikkerheden.

  • Badning og ophold hos Halsskov Vinterbadere sker på eget ansvar.
  • Bad med omtanke af hensyn til din egen og andres sikkerhed.
  • I vådt- og frostvejr kan områder i udendørs arealer og evt. trapper være glatte.
  • Glasflasker, og alkohol/rusmidler må ikke medbringes i saunaen.

I en eventuel krisesituation kan det handle om dit eget, men absolut også om andre klubmedlemmers liv og førlighed.


Er uheldet ude og der er brug for at tilkalde assistance:
Ring 112 – Oplys, at du er på Halsskov Færgehavn: Redningsnummer P 891.

Privacy policy

OK
unsplash